Du vil møde disse grupper

Nattevægterne sørgede for, at gadelamper blev tændt og slukket og for ro og orden, så borgerne fik deres tiltrængte nattesøvn. Hver time sang vægterne timevers, så borgerne vidste, hvad klokken var.

Natteravnene er voksne, frivillige rollemodeller for børn og unge. De er ikke et vagtværn, men øger trygheden for børn og unge ved i deres gule jakker at være synlige, hvor de unge har glæde af det. Natteravne lytter, vejleder og hjælper unge. 

Kirke Care_IMG_9997Kirke Care er nærvær, lydhørhed, omsorg og tryghed i byens natteliv. Kirke Care er frivillige fra 21 af byens folkekirker, frikirker og kirkelige foreninger, som er tilstede i Hillerøds natteliv hver weekend med tryghedsskabende nærvær og rummelig lydhørhed. På Kulturnatten er Kirke Care i byen tidligere end normalt fredag aften. Kirke Care er en del af Kulturnatten for at være med i fællesskabet og gerne få en snak med folk og fortælle interesserede om projektet. Kirke Care har et tæt samarbejde med Natteravnene. Se www.kirkecare.dk.