Vigtig info

NYHEDER

STREET- & UNGDOMSKULTUR

Oprindelig skulle DGI Nordsjælland have budt på en street soccerturnering og street handball shootout på Posen, ligesom Hillerøds Ungdomsskole skulle have sørget for en scene til unge udøvende kunstnere indenfor forskellige musikgenrer. Imidlertid har det vist sig umuligt for de to organisationer at gennemføre aktiviteterne, og de er derfor desværre aflyste.

VOICES OF GOSPEL, TAI CHI OG QIGONG MED NY DESTINATION

Koret Voices of Gospel samt den kinesiske kampkunst og helsegymnastik Tai Chi og qigong er flyttet fra Slotsarkadernes Store Torv til det lidt mindre torv i centeret ved Bog & Ide.

Den kinesiske kampkunst vises stadig frem kl. 17-17.45 og Voices of Gospel vil optræde kl. 18-18.45.

SOUL SHOP I STØBERIHALLEN

Den annoncerede koncert med det populære tolv-mands store orkester i Støberihallen er flyttet en halv time frem og vil begynde kl. 21.00. Oplevelsen er dog hele ventetiden værd!

MUSIKAFLYSNING

Koret Heart & Soul Gospel skulle, som det også bliver oplyst i Kulturnat Hillerøds trykte program, have optrådt på Café København. Da restauranten imidlertid er under reetablering efter en betalingsstandsning, er korets planlagte koncert desværre aflyst.

NY NORDISK FOLKEMUSIK

Klaverfabrikken og Musikaftenskolen har startet en samspilsgruppe, der spiller Nordisk Folkemusik. Gruppen spiller på Elværket kl. 20-21.00. Gruppen har tidligere fejlagtig været annonceret under navnet “Den Nye Trio”.

MUSIKUNDERHOLDNING PÅ RESTAURANT GONZALES

Nygreen-duoen – Frederik Jyll og Anders Nygreen – underholder med populære jazz-standarder og jazz/pop-hits på restaurant Gonzales på Kulturnatten mellem kl,. 18:00 og 20:00. Kom og nyd de kendte toner.

TURISTINFORMATION ÅBEN

Visitnordsjællands Turistinformation i Hillerød, der holder til på Annaborg, Frederiksværksgade 2A, 3400 Hillerød,  har ekstraordinært åben på Kulturnatten fra kl. 18 – 21.