FOCUS PÅ KATASTROFE, MODSTANDSKAMP OG KONGELIGT STATSKUP

Område: — Kategori: Debat/foredrag, Historie

– armod og nød i Nordsjælland

Focus 1Hovedhistorien
1600-tallet var et krigerisk århundrede. Det meste af Nordeuropa var involveret og engageret i 30- årskrigen, som fik sin afslutning med den westfalske fred i 1648. Undervejs i forløbet havde den danske konge Christian IV sat sine stormagtsambitioner over styr på grund af uheldig deltagelse i den store krig. Danmark viste sig ikke som nogen krigernation. Men det gjorde Sverige. Den begyndende industri skabte betingelser for nordeuropæiske stormagtsambitioner. Det kostede ganske vist en konge, Gustav II Adolf, som faldt i slaget ved Lützen i 1632.

Kun få år efter fredsslutningen var der igen optræk til krig i Nordeuropa. Karl X Gustav var en dristig krigerkonge og Frederik III en snu politiker. De to krige mod svenskerne 1657 – 1660 kostede nær Danmark livet som selvstændig stat og førte til tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Danmark blev besat og hærget, først af svenskerne, så af Danmarks allierede Polen og Brandenburg. Den første krig indledte Danmark selv men blev slået, da den svenske hær gik over de tilfrosne bælter og tvang Danmark til freden i Roskilde. Den anden krig indledte den svenske konge med det klare mål at udradere Danmark. Han havde planlagt Danmarks opdeling, kongehusets ødelæggelse samt adelens deportation til De Baltiske Lande. Kun stærk dansk modstand og international undsætning reddede Danmark. I krigens kølvand fulgte epidemier, 25 – 30% af befolkningen omkom på de 3 – 4 år. Sammenlignet med dagens Danmark ville det svare til 1.500.000 døde.

Krigen ruinerede Danmark og blev afsættet til enevældens indførelse i 1660 og afskaffelsen af adelens medfødte privilegier. Krigen forstærkede samtidig tendensen mod en centralisering af Danmark. Sat på spidsen blev det moderne Danmark født i krigens skygge. Ph.d. i historie Lars Christensen fortæller med afsæt i sin bog “På afgrundens rand” om de dramatiske år.

Focus 2Modstandskampen
Særligt i Hillerød og Nordsjælland resulterede Karl Gustav-krigene i stor armod blandt borgere og bønder. Men den resulterede også i en indædt modstandskamp mod den svenske besættelsesmagt.

Museumsinspektør fra Museum Nordsjælland, Ph.d. Kristoffer Schmidt, fortæller om svenskernes tilstedeværelse i området samt den særdeles aktive modstandskamp mod svenskerne. En modstand der for eksempel resulterede i et mislykket generobringsforsøg af Kronborg, som var besat af svenskerne. Hjernerne og musklerne bag dette var præsten Henrik Gerner samt ridefogederne Lorenz Tuxen og Hans Rostgaard. Denne modstandskamp var en parallel til Gøngernes modstandskamp i Sydsjælland og Skåne, men den har ikke fået en forfatter som Carit Etlar til at udødeliggøre deres modstandshandlinger. De mange ran navnlig fra Hillerød og Frederiksborg Slot bliver også en del af denne historie.

Focus 3Det kongelige statskup
Den svenske besættelse, landets forarmelse, den spredte modstand, kongens og borgerskabets forsvar af København og adelens svigt havde mange konsekvenser. En af dem var indførelsen af enevælden. Siden 1100-tallet havde stormændene skridt for skridt udbygget deres særlige position. De havde bygget de store gårde, som de ofte levede ganske isoleret på. De måtte stå for deres eget forsvar, og derfor skabte de en hird omkring sig. Det var et klansamfund, og de bekrigede hinanden. Denne stormandsgruppe voksede frem sammen med en anden magtbastion ved siden af kongen: kirken og klostrene. Bønderne var der i forvejen, og i takt med byernes vækst kom borgerskabet. Konge, kirke, adel, borgere og bønder var pjecerne i den tids skakspil. Kongemagten voksede ud af disse klaner og måtte som den første blandt ligemænd acceptere håndfæstninger for at kunne opnå magten. Der var tale om valgkongedømmer og ikke arvekongedømmer. I 1500 og 1600-
tallene kom denne konstruktion mere og mere under pres. Reformationen og 30-års krigen førte til staternes styrkelse og dermed kongemagtens styrkelse. Statsretlig teori underbyggede i denne periode både statsdannelserne og specielt kongens magtposition som suveræn. Efter krig og uro er det menneskeligt naturligt at søge mod et enkelt, stabilt og veldefineret magtcentrum.

Focus 4Per Bendix, cand.scient.pol. fortæller denne historie, som også er et studie i magt og udnyttelse af de tilfældigheder og konjunkturer, som historien efterlader i sit fodspor.

PROGRAM
Kl.. 17.00
Velkomst ved Nordea, erhvervschef Jan Nielsen
Introduktion til arrangementet v/Leo H. Knudsen
Lars Christensen – Svenskekrigene 1657-1660
Kristoffer Schmidt – modstandskampen i Nordsjælland
Et glas vin og lidt til ganen
Per Bendix – kongeligt statskup
Spørgsmål og svar v/ ordstyrer Leo H. Knudsen

Kl. 19.00
Farvel og tak for i aften

Mødetid: Kl. 16.45
Tilmelding: Kulturnat Hillerød – www.billetto.dk
Seneste tilmelding den 18. september
Max. 60 personer

Entré: Kr. 90
NB: Indgang fra søsiden mod Posen

Arrangør: Nordea/Kulturnat Hillerød
Tid: 17:00 - 19:00
Sted: Nordea
Adresse: Slotsgade 44, 1. sal, 3400, Hillerød
Find vej >